JC Pengeskab guide til standarder

HVAD BETYDER DE FORSKELLIGE STANDARDER?

EN 1143-1, EN 1143-2, EN 1047-1, EN 15659, EN 1300 og EN 14450


Forstå de forskellige standarder

På denne side finder du alt du skal vide, om sikkerhedsstandarder indenfor pengeskabe, depnoneringsskabe mv. På siden her finder du også en visuel oversigt og forklaringer på, hvordan vi har inddelt sikkerhedsgraderne med vores ikoner/mærkater. 

STANDARDER FINDES I ALLE BRANCHER 

Standarder er en nødvendig del af enhver branche og sikrer, at produkter og tjenester leveres med en garanti for kvalitet, sikkerhed og effektivitet til både virksomheder og private – at de er pålidelige. De internationale sikringsstandarder, der blandt andet bruges til JC Pengeskabes produkter, er udviklet af specialister og eksperter inden for sikkerhedsbranchen for at sikre, at produkter opfylder specifikke kriterier og leverer den nødvendige beskyttelse.

Når det drejer sig om pengeskabe, brandskabe og andre sikringsenheder, er standarder af afgørende betydning. De garanterer, at produkterne lever op til de krævede sikkerhedsniveauer og opfylder slutbrugernes forventninger. Forskellige standarder findes for at dække forskellige aspekter af et produkts funktion og ydelse.

Som producent og sælger af pengeskabe og andre sikkerhedsløsninger er det vores mål at sikre, at vores produkter lever op til disse standarder. Ved at forstå standarderne kan du bedre vurdere, hvilke produkter der opfylder dine specifikke sikkerhedskrav.

Derfor har vi lavet en hurtig gennemgang af de vigtigste standarder inden for pengeskabe og andre sikringsenheder, som du kan støde på, når du kigger på vores produkter.

JCPs standarder

Forstå JCPs visuelle markører for sikkerhed

Hos JCP ved vi, hvad “EN 1143-1” standard dækker over, men det forventer vi ikke at andre almindelige mennesker gør. Derfor har vi udviklet vores egen serie af visuelle markører, der viser, graden af sikkerhed det enkelte skab har. Men hvis du gerne vil vide om et skab fx overholder “EN 15659”, er du altid velkommen til at spørge os.

Du kan læse mere om JCP niveauinddeling længere nede på denne side. 

Typer af indbrudssikring på JCP.dk

Vi har fordelt vores skabe i 6 kategorier af indbrudssikring:

Vi har fordelt vores skabe i 6 kategorier af indbrudssikring:

Let beskyttelse: Beskytter imod forbipasserende tyve og lette indbrud. Egner sig godt til hjemmet eller kontorer med lav risiko. (Dækker over standarderne S1 og 14450.)

Basis beskyttelse: Beskytter mod moderat hårde indbrud. Egner sig til almindelige hjem og mindre kontorer. (Dækker over standarderne S2 og 14450)

Solid beskyttelse: Til dig, der ønsker seriøs beskyttelse mod indbrud til en fornuftig pris. Skabene opfylder forsikringsselskabernes minimum betingelser og er et godt valg for private og særligt erhverv. (Dækker over standarderne Grade 0 og 1143-1)

Stærk beskyttelse: Modstår kraftigere indbrudsforsøg og en favorit blandt forsikringsselskaber. Et godt niveau til dig, der har en højere risikoprofil. Egnet til erhverv, men også private. (Dækker over standarderne Grade 1 og 1143-1)

Høj sikkerhed: Til dig med særligt værdifulde ejendele som ure, smykker eller større kontantbeholdninger, som du gerne vil have opbevaret i højeste sikkerhed. (Dækker over standarderne Grade 2 og 1143-1)

Ekstra høj sikkerhed: Vores mest sikre løsning. Tæt på umulig at bryde ind i for almindelig tyve - og svær at bryde ind for selv erfarne folk. (Dækker over standarderne Grade 3 og 1143-1)

Typer af brandsikring på JCP.dk

Vi har fordelt brandsikring i 2 kategori typer med 4 i niveauer i hver

Når det kommer til brandsikring er der forskel på om sikringem dækker over brandsikring af dokumenter eller IT og data. Papir og IT udstyr selvantænder og tager skade af varme ved forskellige grader. 

Brandsikring - dokumenter

Dokumenter, niv. 1: Sikre dokumenter i op til 30 min med temperaturer op til cirka 1000 °C 

Dokumenter, niv. 2: Sikre dokumenter i op til 60 min med temperaturer op til cirka 1000 °C

Dokumenter, niv. 3: Sikre dokumenter i op til 90 min med temperaturer op til cirka 1000 °C

Dokumenter, niv. 4: Sikre dokumenter i op til 120 min med temperaturer op til cirka 1000 °C

Brandsikring - IT & data

IT & data, niv. 1: Sikre IT & data i op til 30 min med temperaturer op til cirka 1000 °C

IT & data, niv. 2: Sikre IT & data i op til 30 min med temperaturer op til cirka 1000 °C

IT & data, niv. 3: Sikre IT & data i op til 90 min med temperaturer op til cirka 1000 °C

IT & data, niv. 4: Sikre IT & data i op til 120 min med temperaturer op til cirka 1000 °C

Standarden for indbrud EN 1143-1

Hvad er EN 1143-1?

Denne europæiske standard dækker testning og klassificering af tyverisikre pengeskabe, dataskabe, pengeskabsrum og døre til pengeskabsrum. Det fokuserer på sikkerhedsniveauet og modstandsdygtigheden mod angreb.

Det indebærer, at pengeskabet eller dataskabet skal gennemgå forskellige tests for at bestemme dets modstandsdygtighed over for angreb. Testene kan omfatte brug af almindeligt tilgængeligt værktøj, specialværktøj, termiske (ild) og elektriske værktøjer. Alt efter hvordan et produkt klarer disse tests, bliver det placeret i en sikkerhedsklasse. Disse inkluderer:

Grade 0: Dette er den laveste sikkerhedsklasse og angiver grundlæggende beskyttelse mod indbrud. Pengeskabe i denne klasse er velegnede til lavrisikomiljøer og beskytter mod mindre sofistikerede angreb.

Grade I: Grade I-skabe tilbyder et moderat sikkerhedsniveau og har en højere modstandsdygtighed over for indbrud end Grade 0. De er velegnede til mellemrisikomiljøer og tilbyder en mere robust beskyttelse.

Grade II: Sikringsenheder i Grade II-klassen har en højere modstandsevne over for angreb og er velegnede til højrisikomiljøer. De tilbyder en betydelig beskyttelse mod forskellige typer angreb og angrebsværktøjer.

Grade III: Sikringsenheder i denne klasse er designet til at modstå avancerede angrebsteknikker og tilbyder en høj grad af sikkerhed. De er velegnede til miljøer med meget høj risiko, hvor der er behov for en ekstraordinær beskyttelse af værdigenstande og værdipapirer.

Grade IV: Dette er den højeste sikkerhedsklasse i EN 1143-1-standarden. Grade IV pengeskabe er ekstremt robuste og kan modstå de mest avancerede og intensive angreb. De er velegnede til ekstremt højrisikomiljøer, som f.eks. banker eller vigtige institutioner.

De forskellige sikkerhedsklasser gør det muligt for slutbrugeren (eventuelt sammen med en pålidelig producent eller leverandør) at vurdere sine behov og derfor vælge den sikringsløsning, der matcher krav og risikoprofil.

 

Standarden for indbrud EN 1143-2
deponeringsskab

Hvad er EN 1143-2?

EN 1143-2 er en del af EN 1143-serien, der sikrer, at sikkerhedskomponenterne i dit pengeskab kan modstå indbrudsforsøg. Ligesom EN 1143-1 dækker EN 1143-2 testning og klassificering, men specifikt for deponeringsskabe og døgnbokse. Denne standard kræver omfattende testning for at sikre, at sikkerhedskomponenterne i disse kan modstå indbrudsforsøg. For slutbrugeren betyder det, at sikkerhedskomponenterne i deres pengeskab er testet og verificeret til at være robuste og modstandsdygtige over for forsøg på indbrud.

EN 1143-2-standarden specificerer kravene til pengeskabe, der er designet til at beskytte mod tyveri. Den definerer 5 forskellige klassifikationer baseret på angrebsværktøjer og tid, der kræves for at bryde ind i pengeskabet. Disse sikkerhedsklasser svarer til klasserne introduceret i EN 1143-1 ovenfor.


Standarden for indbrud 14450
pengeskab

HVAD ER EN 14450?

EN 14450 danner grundlaget for test og klassificering af sikkerhedsskabe mod indbrud. Standarden omfatter produkter, der er beregnet til anvendelse, hvor den nødvendige sikkerhedsmodstand er lavere end det, der måles i EN 1143-1. Typisk anvendes disse produkter i situationer med lavere risiko.

EN 14450 opdeler de indbrudssikre skabe i niveauerne S1 og S2, hvor S1 er den laveste klassifikation.

Standarden for brandsikring EN 1047-1

Hvad er EN 1047-1?


Denne standard sætter fokus på brandbeskyttelse for pengeskabe og dataskabe. Produkter, der overholder EN 1047-1, har gennemgået strenge tests for at sikre, at de kan modstå en brand i en bestemt tidsperiode, typisk i op til en time, og at de kan beskytte indholdet mod brandskader. Det betyder, at hvis der opstår en brand, vil dine værdigenstande og data være beskyttet i den angivne tidsperiode.

EN 1047-1-standarden er relevant for databeskyttelse og specifikt brandbeskyttelse af data. Denne standard definerer kravene til brandsikre pengeskabe og skabe til opbevaring af elektroniske medier som harddiske og USB-drev. Produkter, der opfylder EN 1047-1, tilbyder en høj grad af brandsikkerhed og beskyttelse af vitale data mod skader forårsaget af brand og varme.

Højt og stort pengeskab med hylder

Hvad er EN 15659?

Standarden definerer kravene til modstandsdygtigheden af brandskabe og pengeskabsrum, herunder krav til både mekanisk og termisk modstand. Produkter, der er certificeret i henhold til denne standard, er pålidelige løsninger til sikring af værdier. For slutbrugeren betyder det, at de har en garanti for, at deres værdipapirer og dokumenter vil være beskyttet mod brand i den angivne tidsperiode.

EN 15659 er en standard for lette brandskabe, der er designet til at beskytte kontanter og andre værdipapirer og -genstande. Den definerer, hvor længe et brandskab kan modstå en brand og beskytte indholdet. Standarden har to klassificeringer: LFS 30 og LFS 60, der angiver, at brandskabet kan beskytte papir og kontanter mod brand i henholdsvis 30 og 60 minutter.

Hvad er EN 1300?

EN1300 specificerer krav til højsikkerhedslåse for pålidelighed og modstandsdygtighed over for indbrud og uautoriseret åbning med testmetoder. Standarden klassificerer højsikkerhedslåse i overensstemmelse med deres vurderede modstand mod indbrud og uautoriseret åbning.

EN1300 gælder for mekaniske og elektroniske højsikkerhedslåse

Åbning af pengeskab

KLAR TIL AT VÆLGE PENGESKAB?

En større forståelse af, hvad de forskellige standarder står for, gør det nemmere for dig at finde den rette sikkerhedsløsning, der dækker dine behov.


Kig nærmere på vores mange forskellige produkter, hvor vi selvfølgelig også informerer om den pågældende standard og klassificering.


Hvis du har behov for hjælp til at finde den helt rigtige løsning, er vi altid klar til at dele ud af vores store erfaringer.


Se vores store udvalg